Diskusprolaps

Diskusprolaps behøver ikke betyde smerter
Diskusprolaps optræder oftest i lænden, mindre hyppigt i nakken og sjældent i brysthvirvelsøjlen. Et menneske med en diskusprolaps har ikke nødvendigvis smerter. Faktisk har 40% af befolkningen over 40 år diskusprolaps uden at mærke noget til det og i 75 års alderen gælder det samme for 80%. Man kan altså godt have rygsmerter og diskusprolaps uden at smerterne stammer fra diskusprolapsen. Efter en operation for diskusprolaps er der ofte proplemer, som i større eller mindre grad kan afhjælpes ad kiropraktisk vej.

Nerver i ryggen afklemmes
Imellem ryghvirvlerne er der en støddæmpende bruskskive også kaldet diskus. Denne er opbygget af en hård ydre skal, der omgiver en indre blød kerne. Ved en diskusprolaps er den bløde kerne trængt ud igennem en revne i den hårde skal. Derved kan den afklemme en eller flere nerver i ryggen.

Symptomer
Symptomerne er kraftige jagende smerter, som stråler ud fra lænderegionen til benet. Bensmerterne er karakteristisk værre end lændesmerterne. Smerte typen er oftest som den nervesmerte, de fleste kender fra tandlægestolen, når boret rammer tandrodsnerven, altså jagende, meget præcis og absolut uudholdelig. Smerten føles ikke altid sådan, den kan være mere diffus og dyb, lænden kan være undtaget smerte, eller benet kan være smertefrit. Følelsesløshed og/eller snurren i ben eller fod, eller kramper i muskulaturen, kan være mere udtalte symptomer. Fælles for alle disse symptomvariationer er, at noget, deriblandt bruskskiven, trykker på nerveroden (ischiasnerven).

Færre operationer end tidligere
Diskusprolaps står for de fleste, som det værste, der kan ske med ryggen. Det er da også en alvorlig lidelse, som i sjældne tilfælde kan være ensbetydende med varig nerveskade. Oftest er tilstanden godartet, idet de fleste kommer sig i løbet af 6-12 måneder uden varige mén. I dag opererer man langt færre patienter med prolaps end tidligere. Bl.a. på baggrund af at forskning har vist, at der ikke er forskel på, om man er opereret eller ikke-opereret efter 2 år.

Konservativ behandling inden operation
Der er i dag generel enighed om, at alle prolaps-patienter skal gennemgå et konservativt behandlingsforløb inden eventuel operation. Konservativ behandling betyder "uden kniv" og er altså de behandlingsformer, der ikke involverer et operativt indgreb. Kiropraktisk behandling er et godt eksempel på et konservativt behandlingsforløb. Dette inddeles typisk i 3 faser:

Akutte fase

(inflammation): Denne fase er karakteriseret ved stærke smerter og varer typisk 2-4 uger. Behandlingen består derfor i, at smertelindre patienten gennem medicin, aflastning, is, manuel behandling og lette øvelser i smertelindrende retninger (manipulation, stræk, div. bløddelsteknikker, etc.).

Reparationsfasen

(heling): Er den fase der varer længst, idet helingen af de beskadigede strukturer i ryggen tager tid. Behandlingen er som i den akutte fase, men fokuseret på at genoprette tabt funktion og dermed optimere heling i ryggen.

Genoptrænende fase

(træning): Formålet med denne fase er, at genoptræne patienten efter langvarig inaktivitet og dermed forebygge tilbagefald og/eller yderligere rygsygdom. Genoptræningen kan have elementer af både stabiliserende og dynamisk træning.

Læs mere om:

Håndleds - Fingersmerter Knæproblemer Ankel - fodsmerter