|
Børn
Symptomer hos børn
Mange børn lider ofte af diffuse symptomer som måske bliver slået hen som "vokseværk" og spændingshovedpine, der blot behandles medicinsk, men som kan være tegn på fejlfunktioner i led og muskler.
Vi lægger stor vægt på forebyggelse og anbefaler at få undersøgt led og muskler i en så tidlig alder som muligt for at tage problemerne i opløbet og undgå, at de udvikler sig til større problemer i fremtiden.Børn reagerer normalt hurtigere på kiropraktisk behandling end voksne. De er i vækst, og eventuelle rygskader regenererer meget hurtigere.
Hverken holdning, bevægemønster, hvirvlernes form og struktur har nået deres endelige facon. De kan stadig formes og rettes til, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt, men det er vigtigt at led og muskler fungerer optimalt - for at sikre et godt helbred
Nænsom behandling
Den kiropraktiske behandling af børn er meget nænsom, men formålet er i princippet det samme som for voksne, nemlig at få leddene til at bevæge sig på normal vis igen.
Problemer hos voksne mennesker kan ofte være opstået i barndommen. Skævheder og fejlstillinger f.eks. i ryg, bækken eller i fødderne, ulige lange ben eller låsninger i ryggen kan være medvirkende til at udvikle smerter og slid længere fremme i livet.
Nattesøvnen bliver måske ikke fuldstændig uforstyrret, men timerne med utrøstelig spædbarnsgråd bliver i hvert fald færre i fremtiden hos en del af de forældre til kolikbørn, der vælger at gå til kiropraktisk behandling.
Spædbørnskolik - Mindre gråd i vuggen efter kiropraktisk behandling
En undersøgelse foretaget med økonomisk støtte fra Sygekassernes Helsefond og i et samarbejde mellem Syddansk Universitet og to privatpraktiserende kiropraktorer i Ballerup viser, at kiropraktisk behandling kan nedsætte kolikbørns gråd med i gennemsnit 2,7 timer i døgnet.
Alle sundhedsplejersker i kommunerne Ballerup og Ledøje-Smørum på den københavnske vestegn blev inviteret til at deltage i undersøgelsen, der strakte sig over to et halvt år fra begyndelsen af 1995 til midten af 1997.
Hver gang sundhedsplejerskerne fik et barn med kolik, blev forældrene spurgt, om de ville deltage i forsøget. Ialt medvirkede 50 kolikbørn i alderen fra to til 10 uger.
Børnene blev ved lodtrækning inddelt i to grupper:
Gruppe et fik kiropraktisk behandling, mens den anden gruppe fik lægemidlet Mylicon, der indeholder det aktive stof dimethicon.
Mylicon blev udvalgt til undersøgelsen, fordi medicinens effekt er velkendt fra kliniske undersøgelser.
Den kiropraktiske undersøgelse af spædbørnene blev indledt med en almindelig klinisk undersøgelse og derefter en undersøgelse af rygsøjlens led for at finde en eventuelt nedsat bevægelighed i leddene. Og hvis kiropraktoren konstaterede nedsat bevægelighed, blev barnet behandlet med lette tryk med fingerspidserne ved rygsøjlens led.
Behandlingen blev i gennemsnit foretaget knap fire gange over en 14 dages periode, indtil funktionen i leddene påny var normal.
Forældrene til samtlige børn blev inden lodtrækningen af en sundhedsplejerske spurgt om barnets alder, hvornår det fik kolik, hvor mange timer forældrene kunne huske, det havde grædt, og hvad der kunne trøste det. Her viste svarene fra samtlige forældre sig at være temmelig ens.
Siden førte begge grupper i undersøgelsen - forældrene til de børn, der fik kiropraktisk behandling og forældrene til de børn, der fik Mylicon - dagbog over antallet af timer med gråd, afføring, sove- og spisetider samt vågne timer.
Endelig blev resultaterne tolket af en såkaldt "blindet observatør", der ikke vidste, hvilke resultater der hørte til hvilken af de to grupper af spædbørn.
Udfaldet var tydeligt, allerede efter fire-fem dage var der en væsentlig forskel på de to grupper.
Hvor børnene i kiropraktisk behandling tidligere græd omkring fire timer i døgnet, græd de nu kun én (de græd altså næsten tre timer mindre pr. døgn). Men de spædbørn, der fik medicinsk behandling, græd kun én time mindre i døgnet (altså græd de fortsat tre ud af døgnets 24 timer). Raske spædbørn græder i gennemsnit mellem en halv og en hel time på et døgn.
Kiss Kidd Syndrom
er symptomer på en fejlstilling i de øvre nakkeled. Nakkeleddene er centrale for barnets motorik, for de selvregulerende og sansemæssige funktioner i kroppen. Fejlstillingen kan forstyrre barnets normale bevægelsesudvikling, så barnet bliver skævt (asymmetrisk) og får sværere ved at udfolde sig frit.
|









|